SPØRGSMÅL OG SVAR

på de mest stillede spørgsmål

mus

Hvad kan du finde svar på her?

Her kommer nogle af de spørgsmål essayet har givet anledning til. Først de besvarede spørgsmål, og dernæst de afgivne spørgsmål som vi endnu mangler at besvare.
Blot fordi et spørgsmål er besvaret, kan man dog sagtens stille sig skeptisk overfor, hvorvidt det er besvaret korrekt og fyldestgørende.

Vi modtager både spørgsmål til SamfundsTanken og til UBInow, så vi har kategorisk valgt, at liste spørgsmål til SamfundsTanken først,
hvorefter spørgsmål til UBInow vil fremgå.

Ja. Der argumenteres ofte for at UBI, uanset størrelsen, kan anses som et menneskerettighedskrav. Ud fra at retten til liv, frihed og sikkerhed samt kravet mod slaveri tilsammen gør ’lønslaver’ modstridende med de Forenede Nationers Menneskerettigheder, jævnfør følgende paragraffer:

  • Article 3: Everyone has the right to life, liberty and security of person.
  • 

Article 4: No one shall be held in slavery or servitude; slavery and the slave trade shall be prohibited in all their forms. Dertil kan man desuden argumentere for, at den høje UBI, som UBInow står for, er en menneskerettighed i de lande hvor den er mulig, hvis den erstatter et dårligere velfærdssystem. Jævnfør følgende paragraffer:
  • Article 22: Everyone, as a member of society, has the right to social security and is entitled to realization, through national effort and international co-operation and in accordance with the organization and resources of each State, of the economic, social and cultural rights indispensable for his dignity and the free development of his personality.
  • Article 25: Everyone has the right to a standard of living adequate for the health and well-being of himself and of his family, including food, clothing, housing and medical care and necessary social services, and the right to security in the event of unemployment, sickness, disability, widowhood, old age or other lack of livelihood in circumstances beyond his control.

Først vil vi pointere, at hverken børnepengene, tilskud til daginstitutioner, eller boligsikring er afskaffet i vores nuværende beregning.

Indledningsvis vælger vi, i dette dokument, ikke at tage stilling til hvordan UBInow skal fordeles aldersmæssigt. Det gør vi ikke fordi det i sig selv kræver simuleringer lige så store, som dem vi har foretaget ved finansieringen. Og modsat denne økonomiske simulering kræver aldersfordelingen en del politiske standpunkter, for at der overhovedet kan tages en beslutning derom.

Indtil videre er der således tale om en fuldstændig ligelig fordeling på alle borgere i landet, fra de fødes til de dør.

Dette er dog ikke nødvendigvis den optimale måde at fordele det på. Hvis en høj UBI gives til børn fra 0 år, uden grænser for hvad den må bruges til, kan det føre til, at der fødes børn alene med det formål, at indkassere UBI til forældrene i børnenes unge år.

Man kan for eksempel også spare udbetaling af UBI til børn, og i stedet bruge disse penge på andre ting i samfundet.

Man kan også vælge at udbetale UBI til børnene som ét eller flere engangsbeløb, når de anses for værende fuldgyldige medlemmer af samfundet. En ordning som har været foreslået som del af, eller erstatning for, UBI er for eksempel i England (10.000 GBP i 2003) og i USA (80.000 USD i 2004). I visse tilfælde under forudsætning af, at modtageren holdt sig udenfor kriminalitet og/eller gennemførte en uddannelse.

Der er mange lignende situationer, der skal overvejes nøje og der sættes derfor regler for at undgå problematiske motivationer og skævvridninger i samfundet pga. UBI’en. Det kan eventuelt sikre motivationen for at tage uddannelse, også selvom der ikke er et åbenlyst arbejdsmarked at bruge den på. Eksempelvis for at blive dannet, for at lære at skabe nyt, eller simpelthen fordi det er sjovt at lære.

I sagens natur bør UBInow.DK-udbetalingen ikke permanent være det samme DKK beløb. Dette kan over tid for eksempel føre til, at den bliver meget mindre end den ideelle – måske endda kommer under det subsistensnødvendige niveau (se beregning og diskussion af dette under afsnit ”2. Basis”).

Den kan også blive så høj, at den mister sit finansieringsgrundlag. Der kan også senere opstå ønsker om, at redistribuere nogen af midlerne til andre samfundsformål, som på det givne tidspunkt prioriteres højere end UBInow. Omvendt bør beløbet heller ikke revideres så ofte og så meget, at man ikke kan stole på det i al fremtid. Det giver ustabilitet i samfundet, ved for eksempel at miste virkningen som pension, ”, og skal i så fald have en højere start, da det vil give plads til en opsparing til en alderdom, hvor UBInow måske er fjernet igen.

Ved for eksempel at udbetale UBInow.DK til en konto med et tilknyttet Dankort (ikke VISA etc., udelukkende Dankort) eller lignende, kan man begrænse brugen af midlerne fra UBInow til for eksempel kontantudbetaling, nationale køb, bestemte leverandører eller ligefrem til bestemte produkter og ydelser.

Ligesom med begrænsningen på hvem der modtager UBI, bliver dette dog hurtigt genstand for ideologisk spekulation og administration uden sikre gevinster, og giver store restriktioner i modtagerens frihed og følelse af eget ansvar. Det er derfor ikke umiddelbart noget vi forventer ville være hensigtsmæssigt for UBInow.DK.

Kontakt:

info@samfundstanken.dk
+45 20 73 00 28

CVR: 37100129

Adresse:

Hvalpsundvej 58
9220 Aalborg Øst

I

Telefonvej 6, 1. sal
2860 Søborg